Belindas historie

Mit navn er Belinda.

Jeg arbejder som personlig assistent, er sanger og en omsorgsfuld, følsom og glad person. 
Siden jeg var ung, har jeg desværre lidt af utallige blæreinfektioner. Jeg har været frem og tilbage til læger og hospitaler, fået medicin, fået injektioner, blevet røntgenfotograferet og har deltaget i forskellige tests og operationer. Til sidst blev jeg diagnosticeret med urinretention. Min blære er ikke blevet tømt helt i årevis, hvilket førte til infektionerne. 

Målet med at selvkaterisere er at forsøge at reducere mine blæreinfektioner. Når min blære bliver tømt helt og regelmæssigt, vil det forhindre min urin i at ophobe sig i blæren og danne bakterier. Med denne metode kan min blære måske lære at arbejde selv igen og tømme sig helt. Det må tiden vise. Der er ingen garantier.

Jeg bryder mig egentlig ikke om at anvende kateter for ofte. Men samtidig vil jeg gerne være optimistisk omkring min situation og få mulighed for måske at slippe af med de endeløse infektioner.

Klik på linjen herunder for at læse Belindas historie.

 


dag: 1


dag 2

dag 1

Jeg havde min første tømning med kateter i dag. Jeg forsøgte at holde nerverne på afstand, men jeg var skrækslagen.

Jeg sad på sengen nøgen og med benene spredt. Jeg havde en lampe og et spejl foran mig, så jeg kunne se.
Sygeplejersken bad mig om at finde og vise urinrørets åbning. For at være ærlig havde jeg aldrig set det før. Det lille stjerneformede hul over min vaginal åbning var næsten usynlig, men jeg fandt det.

Efter at jeg havde rengjort mine hænder og kønsorganer indsatte jeg kateteret. Da urinen begyndte at flyde ud i den lille skål, jeg havde fået fra hospitalet, blev jeg glad. Det var slet ikke så slemt som jeg havde forventet.