Belindas historie

Mit navn er Belinda.

Jeg arbejder som personlig assistent, er sanger og en omsorgsfuld, følsom og glad person. 
Siden jeg var ung, har jeg desværre lidt af utallige blæreinfektioner. Jeg har været frem og tilbage til læger og hospitaler, fået medicin, fået injektioner, blevet røntgenfotograferet og har deltaget i forskellige tests og operationer. Til sidst blev jeg diagnosticeret med urinretention. Min blære er ikke blevet tømt helt i årevis, hvilket førte til infektionerne. 

Målet med at selvkaterisere er at forsøge at reducere mine blæreinfektioner. Når min blære bliver tømt helt og regelmæssigt, vil det forhindre min urin i at ophobe sig i blæren og danne bakterier. Med denne metode kan min blære måske lære at arbejde selv igen og tømme sig helt. Det må tiden vise. Der er ingen garantier.

Jeg bryder mig egentlig ikke om at anvende kateter for ofte. Men samtidig vil jeg gerne være optimistisk omkring min situation og få mulighed for måske at slippe af med de endeløse infektioner.

Klik på linjen herunder for at læse Belindas historie.

 


dag: 58


dag 49 dag 60

dag 58

Jeg fik et angstanfald på jobbet i dag

Jeg blev bedt om at tage hånd om en større hasteopgave lige på det tidspunkt, hvor jeg havde planlagt at skulle katerisere mig selv. Det var flere timer siden, jeg havde tømt min blære og jeg var trængende. Opgaven skulle være færdig hurtigst muligt, så jeg var nødt til at bede en kollega om hjælp til at færdiggøre opgaven for mig. Hun var ikke glad.

Ude på toilettet blev jeg meget overvældet og græd. Jeg følte mig presset fra alle sider. Jeg skulle vælge imellem kroppens behov og mit behov for rutine i min nye situation og forventningspresset fra arbejdet og kollegerne.

Nå! Ny dag og en frisk start i morgen.