Belindas historie

Mit navn er Belinda.

Jeg arbejder som personlig assistent, er sanger og en omsorgsfuld, følsom og glad person. 
Siden jeg var ung, har jeg desværre lidt af utallige blæreinfektioner. Jeg har været frem og tilbage til læger og hospitaler, fået medicin, fået injektioner, blevet røntgenfotograferet og har deltaget i forskellige tests og operationer. Til sidst blev jeg diagnosticeret med urinretention. Min blære er ikke blevet tømt helt i årevis, hvilket førte til infektionerne. 

Målet med at selvkaterisere er at forsøge at reducere mine blæreinfektioner. Når min blære bliver tømt helt og regelmæssigt, vil det forhindre min urin i at ophobe sig i blæren og danne bakterier. Med denne metode kan min blære måske lære at arbejde selv igen og tømme sig helt. Det må tiden vise. Der er ingen garantier.

Jeg bryder mig egentlig ikke om at anvende kateter for ofte. Men samtidig vil jeg gerne være optimistisk omkring min situation og få mulighed for måske at slippe af med de endeløse infektioner.

Klik på linjen herunder for at læse Belindas historie.

 


dag: 103


dag 102 dag 180

dag 103

The visit to my cousin went well, I had a great time. After a tiny bit of initial awkwardness, I felt fine talking to her about cathing ­– in fact ended up having quite a few laughs about it. 

The journey itself was not too bad either. Using the toilet on the train was tricky, the train was traveling very fast, so the train rocked and swayed making it a precarious challenge to self catheterise! I was constantly worried the door would open on it’s own too. But it all went okay in the end.

When I was using the disabled toilet at the station, a member of staff from the train station was able to open the door from the outside whilst I was in the toilet! Thankfully I had finished and had to laugh. But will make sure I shout out loudly next time I hear anyone trying to get in.